G-kuldet – Casingo
Den 01.05.2014 fødte Castella 6 hvalpe – 3 tæver og 3 hanner
Her er hvalpene 3 uger gamle
Mor: Vitovani´s Castella D´belox Far: Ingo-Benny Vom Sturmfeld
vWd: Fri ENM: Fri PL: 1/0 Øjne: Fri vWd: Fri ENM: Fri PL: 0/0 HD: B1 Katarakt: Fri
Denne kombination har en indavlsgrad på 0% i 5. led
G-kuldet´s dagbog
Vitovani´s Gabella D´casingo “LIVA” DKK reg.: DK07539/2014. Tæve
Ejer: Karin Meulengracht og Niels E. Olesen, Holte
Træning: Hvalpemotivation 1 og 2.
Sundhed: Højde 38 cm, vægt 10 kg.
* * *
Vitovani´s Gilberto D´casingo “GILBERT” DKK reg.: DK07537/2014. Han
Ejer: Peter og Eva Grosell, København
Træning: Hvalpemotivation
Sundhed: Højde 42 cm. DØD d. 13.08.2018 (Fik hjertestop i forbindelse med operation/kasteration)
* * *
Vitovani´s Galliano D´casingo “SINGO” DKK reg.: DK07536/2014. Han
Ejer: Katarina Hall, Kennel Fagayas, Sverige. Singo bor nu hos en ny familie i Sverige (2019).
Udstilling: Excellent/CK. BIR. Svensk Champion (august 2017). DKCH (maj 2018)
Træning: Hvalpemotivation, lydighedstræning og udstilling.
Sundhed: Højde 40 cm, vægt 13 kg. PL 0/0, EOV (øjne) uden anmærkninger, HD A/A. ENM: FRI. vWd. FRI ved DNA.
Avls han
* * *
Vitovani´s Genova D´casingo “GEEA” DKK reg.: DK07540/2014. Tæve
Ejer: Outi Liukkonen og Anne Hirvonen, Finland – Hjemmeside: www.kenneloorbellen.blogspot.com
Udstilling: EUJV-15 (European Dog Show i Oslo). Finsk Show Champion (08.05.2016). DKCH – Dansk Champion juni 2017. EECH Estonia Show Champion marts 2018. NORDCH, SECH, NOCH, INT. CH (2019). Finsk Veteran Udstillings Champion (aug. 2022).
Agility konkurrence: Klasse 3 i agility – top klassen (december 2018)
Træning: Hvalpemotivation, udstilling, hvalpeagility, agility.
Sundhed: Højde: 38 cm, vægt 10 kg. PL 0/0, EOV (øjne) uden anmærkninger, HD A/A, AD (albuer) 0/0. ENM: FRI. vWd: FRI ved DNA.
Avls tæve
* * *
Vitovani´s Gaio D´casingo “GAIO” DKK reg.: DK07535/2014. Han
Ejer: Anette Christensen, Asaa. Mark Christensen, Vodskov (ny ejer).
Udstilling: DKV2015. Årets Klubudstillingskooiker Han 2015 (DKC). DKCH (juli 2016). Verdensvinder August 2018 (World Dog Show i Amsterdam). BOB Bundessieger, BOB Herbssieger, INTCH (oktober 2019), Clubwinner i Holland 2019, NLCH.
Træning: Hvalpemotivation, lydighedstræning, rallytræning og udstilling.
Sundhed: Højde 42 cm, vægt 13,5 kg. PL 0/0. Øjenlysning: Uden anmærkninger, HD A/A. ENM: FRI. vWd: FRI ved DNA.
* * *
Vitovani´s Gabianna D´casingo “GABI” DKK reg.: 07538/2014. Tæve
Ejer: Kennel Vitovani´s – Vibeke Vangsaa og Torben Nielsen
Udstilling: Årets Klubudstillingskooiker Tæve 2015 (DKC). DKCH 2016, Klubchampion (juli 2016).
Træning: Hvalpemotivation, unghundetræning, rallytræning, KTH, nosework og udstilling.
Sundhed: Højde 39,5 cm, vægt 12 kg. PL: 0/0. Øjenlysning: Uden anmærkninger. ENM: FRI. vWd: FRI ved DNA.
* * *
G-kuldet´s hvalpedagbog
Beskrivelser & billeder om deres færden fra 0 – 8 uger
05.07.2014
I dag er Gabella blevet hentet af sin nye familie. Heldigvis bliver Gabi boende hos os, så der bliver ikke helt stille i vores hjem.
Vi ønsker G-kuldets nye familier held og lykke med deres lille nye hvalp, og håber de får mange og skønne oplevelser med hvalpen. Vi glæder os til at følge hvalpene fra sidelinjen og tusind tak for de tilbagemeldinger, vi indtil videre har fået fra jer alle 🙂
Mormor Bella skulle lige op i Gabella´s bur og sige ordentlig farvel – Gabi.
03.07.2014
I dag er det 9 uger siden, de små bøller kom til verden, og tiden er bare fløjet af sted.
I lørdags flyttede 3 hvalpe hjemmefra – Genova til Finland, og hun skulle ud på en længere rejse med bil og fly, Galliano til Sverige – også en længere rejse i bil. Gilberto “kun” til København. Vi har fået skønne tilbagemeldinger fra de 3 nye familier, og alt gik godt på deres lange rejser og de efterfølgende dage i hvalpenes nye hjem. Det er nu en uge siden, at Gaio flyttede hjemmefra. Har talt med Gaios nye ejer Anette et par gange i telefonen, og det er gået super godt med Gaio.
I søndags var Gabianna og Gabella med en tur i Skagen. Det var en dag fyldt med oplevelser. Så er der blevet trænet at gå tur i line og opleve den store nye verden.
Lørdag den 5. juli bliver lille Gabella hentet af sin nye familie. Vores lille Gabianna har således haft selskab i denne uge. Castella og mormor Bella har været gode til at opdrage på dem, når legen og slåskampene har været lidt for vilde ….
26.06.2014
Så blev hvalpene 8 uger gamle og de er nu klar til at flytte hjemmefra …..
Hvalpene har mødt Sissi, en skøn Border Collie tæve, og dette møde gik rigtig god. Hvalpene fik også lige afprøvet en agility tunnel. Hvalpene har fundet ud af, at det at grave i sand bare er super fedt. Onsdag gik turen til dyrlægen for vaccination og sundhedstjek, og alle 6 hvalpe var sunde og raske. I dag er Gaio blevet hentet af sin nye familie, så Gaio var lige en tur i bad til morgen, hvilket han tog helt afslappet. Vi glæder os til at se Gaio og hans nye ejer Anette i udstillingsringen, og han skal også trænes i lydighed og rally.
19.06.2014
I dag 7 uger gamle og hvalpene går nu under navnet turbobøllerne. Indimellem kan man undre sig over, hvor al den energi kommer fra? Heldigvis løber batterierne tom for energi, og hvalpene tager deres nødvendige søvn og afslapning for igen at give den fuld gas! Hvalpene har været på besøg hos en 11 uger gammel Bichon Havanais “Luna”. Det gik rigtig godt. Luna havde dog lidt svært ved at holde styr på 6 stk. Kooiker hvalpe. Hvalpene fik også lige hilst på en skildpadde – ikke særlig interessant bortset fra dens underlige lugt. De har været ude på flere turen i bilen og har enkeltvis været med rundt i andre rum i vores hus. Neglene er også lige klippet igen og pelsen er blevet børstet. Lørdag havde vi besøg af hvalpenes far Ingo-Benny og hans ejere Uschi og Peter. Ingo-Benny synes hans “børn” var okay, men var langt mere interesseret i Bella og Carla. Lørdag havde vi også besøg fra Sverige, den familie som skal have Galliano. En super hyggelig eftermiddag hvor sproget hoppede lidt rundt i dansk, svensk, tysk og engelsk.
Hvalpene er nu fordelt til deres kommende nye familier: Tæve nr. 1 (Gabella) skal bo i Holte. Han nr. 2 (Gilberto) skal bo i København. Han nr. 3 (Galliano) skal til Sverige. Tæve nr. 4 (Genova) skal til Finland. Han nr. 5 (Gaio) skal bo i Nordjylland og tæve nr. 6 (Gabianna) bliver her hos os.
Hvalpene er i dag blevet chippet. Det gik rigtig godt – kun to “tøsedrenge” peb lidt 🙂
12.06.2014
Hvalpene er nu 6 uger gamle, og der er fuld aktivitet på banditterne. De har nu fundet ud af, at selskab er super, så indimellem er det kun i orden at være omkring os og ikke kun i deres hvalperum i stuen! Og hvad gør man så, når 6 utilfredse hvalpe vil UD! Ja, de får selvfølgelig deres vilje – ikke helt konsekvent opdragelse men kærlig opdragelse 🙂
Hvalpene har hørt lyd-CD, støvsugeren og plæneklipperen, og det har de taget fint. I går havde de halsbånd på for første gang. Noget af et cirkus, der blev hoppet på 3 ben, kradset og kløet og utilfredse var de. Men efter nogen tid blev halsbåndet dog accepteret. Der er nu en god rytme aften/nat. Hvalpene “går til ro” i deres “sove-værelse” ved 22.30 tiden og først omkring kl. 4 – 5 giver de lyd fra sig og vil have noget at spise. Vejret i øjeblikket er jo super “hvalpe-vejr”, så i de vågne stunder i løbet af dagen, er hvalpene ude på terrassen/haven og brænde energi af.
05.06.2014
5 uger gamle og det går bare der ud ad. Der er ved at være en god rytme i deres dag og nat, de spiser hvalpefodret tørt nu og Castella nyder stadigvæk at give hvalpene mad fra mælkebaren. Indbyrdes har hvalpene små kampe, leg og deres omgivelser bliver udforsket med stor interesse. De har været ude på deres første lille køretur, og det gik super godt, ingen utilfredshed overhovedet. Hvalpene har fået deres første ormekur – iblandet lidt leverpostej, det var mums! Der er taget profilbilleder, ikke en helt let opgave, da det er svært at holde alle 4 ben i underlaget, når man kun er 5 uger gammel og fyldt med energi 🙂
Profilbilleder af hvalpene 5 uger gamle:
Nr. 1 – TÆVE: Vægt 5 uger gammel: 1620 gram. Vægt 6 uger: 2000 gram. Vægt 7 uger: 2400 gram. Vægt 8 uger: 2750 gram.
* * *
Nr. 2 – HAN: Vægt 5 uger gammel: 1950 gram. Vægt 6 uger: 2400 gram. Vægt 7 uger: 2950 gram. Vægt 8 uger: 3400 gram.
* * *
Nr. 3 – HAN: Vægt 5 uger gammel: 1920 gram. Vægt 6 uger: 2400 gram. Vægt 7 uger: 2950 gram. Vægt 8 uger: 3350 gram.
* * *
Nr. 4 – TÆVE: Vægt 5 uger gammel: 1680 gram. Vægt 6 uger: 2050 gram. Vægt 7 uger: 2440 gram. Vægt 8 uger: 2900 gram.
* * *
Nr. 5 – HAN: Vægt 5 uger gammel: 1800 gram. Vægt 6 uger: 2350 gram. Vægt 7 uger 2880 gram. Vægt 8 uger: 3300 gram.
* * *
Nr. 6 – TÆVE: Vægt 5 uger gammel: 1800 gram. Vægt 6 uger: 2240 gram. Vægt 7 uger: 2700 gram. Vægt 8 uger: 3200 gram.
29.05.2014
Tiden flyver afsted, og hvalpene er nu 4 uger gamle. De er nysgerrige på at udforske den store verden nu, de leger og slås med hinanden og spiser med stort velbehag deres hvalpefoder (blendet med hvalpemælk) morgen og aften. Hvalpekassen er udvidet, og i deres vågne tid, får de lov at udforske hele stuegulvet. Det meste af dagen er fjernsynet eller radioen tændt, så hvalpene får forskellige lydoplevelser. Castella passer dem fint om natten, så indtil videre får vi vores nattesøvn ….
Den vigtige prægning af hvalpene er startet, og vi følger bl.a. 7-reglen, som går ud på at præsentere hvalpene for 7 forskellige oplevelser på 7 forskellige måder inden de er fyldt 7 uger:
1) Været i syv forskellige opholdssteder (hvalpekasse, kravlegård, køkken, stue, badeværelse, baggang, have, transportkasse, bil)
2) Været på syv forskellige overflader/underlag (tæppe, beton, træ, vinyl, klinker, græs, jord, grus, aviser)
3) Leget med syv forskellige typer genstande (store og små bolde, bløde legetøjsdyr, pivdyr, metalting, trælegetøj, paprør, plastikkrus)
4) Været udsat for syv forhindringer (gå igennem tunnel, vippebræt, skateboard, balancebom, plastrør, kasse, trappe)
5) Spist syv forskellige steder af forskellige typer skåle (hvalpekassen, transportkassen, kravlegård, haven, køkken, terrassen, fliser)
6) Mødt og leget med syv nye mennesker eller dyr (børn, ældre, handicappede, mørklødede, skæggede, uniformerede personer, katte, heste, kaniner, andre hunde)
7) Hørt syv høje lyde (grædende børn, fyrværkeri, støvsuger, hårtørrer, plæneklipper, bil, knallert, torden)
22.05.2014
3 uger gamle og nu er der ved at være aktivitet i hvalpekassen. De bjæffer og knurrer og er begyndt at være bevidst om hinanden. Balancen er blevet rigtig god. I går var de for første gang udenfor hvalpekassen, og det gik rigtig godt. Bella og Carla får nu lov til at være i stuen, men Castella viser stadigvæk overfor dem, at det er på hendes præmisser. Nu nærmer tiden sig til hvalpekøberbesøg, det bliver hyggeligt.
Hvalpene er nu blevet registreret i DKK og kommer til at hedde følgende:
Vitovani´s Gaio, Galliano, Gilberto, Gabianna, Gabella og Genova D´casingo.
15.05.2014
Hvalpene er nu 2 uger gamle, og de har indenfor de sidste 2 døgn alle åbnet deres øjne. De har fået klippet negle for første gang og er begyndt at stavre rundt i hvalpekassen på deres usikre ben. Vægten stiger stødt, og man må sige at hvalp nr. 2 (han) gør alt for at ligge i spidsen med en vægt på over 1 kg nu. Lad os se om han bliver ved med at have førertrøjen på! Ellers er der ro på både Castella og hvalpene, og Torben snupper lige et par nætter mere på drømmesengen i stuen sammen med Castella og hvalpene …
08.05.2014
Den første uge er nu gået, og det har været en rolig uge, hvor hvalpene har brugt tiden på at spise og sove og har taget fint på i vægt. Castella har kun haft lidt efterveer, hvilket har betydet, at hun har været meget rolig, og har opholdt sig i hvalpekassen med hvalpene det meste af tiden. Torben sover i stuen sammen med Castella og hvalpene, og der er ingen tvivl om, at Castella nyder selskabet.
Portræt foto af hvalpene 1 døgn gamle:
Nr. 1 : TÆVE – Fødselsvægt 264 gram. Vægt 1 uge: 530 gram. 2 uger: 750 gram. 3 uger: 940 gram. 4 uger: 1300 gram.
Nr. 2 : HAN – Fødselsvægt 264 gram. Vægt 1 uge: 650 gram. 2 uger: 1020 gram. 3 uger: 1230 gram. 4 uger: 1500 gram.
Nr. 3 : HAN – Fødselsvægt 224 gram. Vægt 1 uge: 465 gram. 2 uger: 800 gram. 3 uger: 1030 gram. 4 uger: 1440 gram.
Nr. 4 : TÆVE – Fødselsvægt 218 gram. Vægt 1 uge: 530 gram. 2 uger: 820 gram. 3 uger: 1140 gram. 4 uger: 1350 gram.
Nr. 5 : HAN – Fødselsvægt 292 gram. Vægt 1 uge: 520 gram. 2 uger: 780 gram. 3 uger: 970 gram. 4 uger: 1320 gram.
Nr. 6 : TÆVE – Fødselsvægt 230 gram. Vægt 1 uge: 450 gram. 2 uger: 720 gram. 3 uger: 1030 gram. 4 uger: 1350 gram.
* * *
Vi kørte til Tyskland lørdag morgen den 1. marts for at få parret Castella med Ingo-Benny. Det var kærlighed ved først blik mellem hundene. Ingo-Benny var helt fantastisk, og vi er fuldstændig begejstret for ham. Vi sender en stor tak til Ursula og Peter for deres gæstfrihed og venlighed 🙂
Ingo-Benny Vom Sturmfeld, VDH/DCK10/1620705, født d. 20.07.2010.
Titler: Deutscher Jugend-Champion (VDH), Club-Jugend-Champion, Deutscher Champion (VDH), Club Champion (DCK).
Sundhedsoplysninger: PL 0/0, HD B1, VWD Fri, Katarakt Fri, ENM Fri. Højde 41 cm.
Vi har mødt Ingo-Benny til udstillinger i både Danmark og Tyskland og synes, han er en rigtig dejlig hanhund med mange gode kvaliteter, og som eksteriør- og typemæssigt passer godt til Castella.
For mere info besøg Ingo-Bennys hjemmeside HER.