Vitovani´s Alberto de Bel´Mo “Baloo” omplaceret

Den 18.06.2007 kom Baloo på prøve hos Gitta Gravgaard i Tilst. Gitta har i forvejen en voksen tæve Lady på 9 år og en kooikertæve Vanilla på 3 år, så det var jo lidt spændende, om Baloo kunne indordne sig. Det er gået rigtig godt. Gitta har selvfølgelig skulle være rigtig “vågen” omkring flokken og Baloo og vise Baloo lederskab. Baloo har med sin charme yndet sig ind hos alle familiens to-benede, så Gitta var hurtig til at beslutte, at Baloo skulle være et nyt medlem i deres familie. Vi kan kun sige, at det glæder os rigtig meget, og vi ønsker Gitta/familien velkommen som “medlem” i A-kuldet.

Gitta har planer om at træne agility med Baloo, så vi ønsker held og lykke med træningen og hvad det fører med sig.