Nytårsplaner

Nu er vi trådt ind i det nye år og når vi tænker tilbage på det forgangne, er det med et smil på læben.

Den 16. marts blev Bella mor til vores D-kuld – 8 hvalpe fik hun, og igen var Bella en super mor. Bella er nu gået på pension, men træningsmæssigt har vi stadig mange planer – Bella og jeg 🙂 Bella bestod Kørekort til Hund på guld niveau i november. Castella har været til en del udstillinger i 2010, og det er gået rigtig godt – KBH Vinder, Dansk Vinder og DKK Racevinder har Castella fået af titler i 2010. Bette Divsen (Diva), som vi beholdte fra D-kuldet, er lige nu inde i en rivende udvikling, og vi er spændte på, hvad fremtiden viser sig for hende. I november måned holdte vi træf for vores D-kuld, og det var en super dejlig dag, hvor 7 af hvalpene og deres familier mødte op. Og som en sidste begivenhed på året bestemte Castella sig for at gå i løbetid medio december, så det blev til besøg hos hanhunden Cico til parring midt i juleindkøb og julehygge.

Planer for 2011: I skrivende stund går vi spændte og venter på, om der om et par uger er tegn på drægtighed hos Castella. Det bliver en meget spændende begivenhed i vores opdræt, da Castella er 2. generation og vi håber på, at hun dermed kan føre vores opdræt videre efter Bella.  Jeg har planer om at træne LP med Bella og så må vi se, hvornår vi er klar til vores første LP konkurrence. Bella bliver 8 år i september, så er hun i god pels og kondition, skal hun formentlig udstilles i Herning i Veteranklassen. Diva skal træningsmæssigt i gang med Kørekort til Hund bronze niveau og måske lidt rally og mon ikke det også bliver til et par udstillinger i løbet af året.

Vi har desuden planer om at afholde hvalpetræf i 2011 for alle “hvalpene”, men tidspunktet afhænger lidt af om Castella er med hvalpe, om det bliver i foråret eller til efteråret træffet holdes.

Anna, Castella, Diva og Bella slapper af

Vi takker for året der gik og glæder os til et nyt år

iblandt hundevenner, hvalpekøbere og kooikervenner.

Godt Nytår