Vi har i dag afholdt hvalpetræf for vores F-kuld, nu hvor hvalpene er 4 måneder gamle, (desværre afbud fra én hvalp). Vi mødtes kl. 11 ved Fladbro, fik lige hils på hinanden og gik derefter en lille tur i skoven. En times tid senere spiste vi vores medbragte mad. Derefter en lille tur ned til åen, hvor hvalpene fik mulighed for at “soppe” lidt. Vi sluttede af med kaffe og kage. Det var en rigtig herlig dag, og skønt at møde hvalpene og deres ejere igen. Castella var i hopla og fik også lige “opdraget” lidt på hvalpene i løbet af dagen. En stor ros til jer alle for super socialisering af jeres hvalpe.
Tusind tak fordi I mødte op til hvalpetræffet. Vi ønsker jer alle en rigtig god og solrig sommer og håber vi ses til næste træf lørdag d. 5. oktober 2013 🙂