Dansk Kooiker Club har i dag været vært til et 5 timers eftermiddagsforedrag med hundetræner og hundeadfærdsekspert Julian Brossé. Foredraget fandt sted på Fyn og med hele 110 deltagere (dog ikke alle Kooiker-folk).
Det var en hel fantastisk eftermiddag, hvor Julian Brossé fortalte bl.a. om ulveadfærd, socialisering af ulveunger, ulven sammenlignet med tamhunden, socialisering af hundehvalpe og træningsmetoder, hvor Julian Brossé er af den holdning, at hundetræning skal opnås gennem gensidig forståelse, kommunikation og positiv forstærkning.
Udover sit arbejde ved Nordsjællands Hundeadfærdsskole har Julian Brossé specialiseret sig i håndteringen og socialiseringen af ulve i fangeskab. Gennem observation og interaktion med ulvene, har han tilegnet sig en grundlæggende viden og erfaring om ulvens kommunikation, adfærd og socialorden, som han benytter i sin undervisning om hundeadfærd.
Besøg hans hjemmeside på www.nhas.dk.