«

»

okt 21 2019

En hilsen fra Tjalfe

Vi har fået en dejlig hilsen fra Jane og Tjalfe – Vitovani´s Bernardo de Bel´Tar. Tjalfe er fra vores B-kuld og er nu 12 år plus nogle måneder.

Jane skriver:  Tjalfe har lige været til tjek med blodprøve og det hele. Han er i super form. Dyrlægen er ret imponeret af ham. Hans tal er fine, han har gode muskler, fin hjerte og lungelyd. Han sover mere end før i tiden, og det er ikke altid det går super stærkt på turen, men jeg har ham stærkt mistænkt for, at det primært er fordi han gerne vil bestemme farten…
Sidste år startede vi med at give ham gigtindsprøjtninger. Dem får han hver 3. mdr og det har virkelig hjulpet ham. Han springer fortsat rundt og er ikke den der holder sig tilbage i skoven, når der er stubbe/sten eller lignende han kan hoppe op på eller over.
Vi var på ferie på Anholt. Min plan var at give ham “fri” hver anden dag, så han kunne restituere. Han holdt fri EN dag! I alt var han med på 50 km vandreture på en uge. Han var på INGEN måde træt. Han fræsede på stranden og nød det fuldt ud.